Citronmelisse (Melissa officinalis) - Aromatisk læge- og krydderurt

Med sin karakteristiske, friske citronduft er citronmelisse - også blot kaldet melisse - en absolut berigelse for enhver urtehave. Den er ikke kun en fantastisk krydderurt og en velafprøvet lægeplante, men også en ægte bimagnat!

Kraftige planter i 9 cm potte.

Vækst & udseende

• Levetid: Flerårig, frosthårdfør staude.

• Væksthøjde: Opnår afhængigt af voksested en højde på 50 til 90 cm.

• Vækstform: Busket og opretvoksende med friskgrønne, hjerteformede, takkede blade.

• Blomstring: Fra juli til august dannes små hvide til sartrosa læbeblomster, som udgør en ekstremt vigtig fødekilde for bier og humlebier.

Voksested og pleje

• Voksested: Solrigt til halvskygget og i læ.

• Jord: Gennemtrængelig, løs, moderat fugtig og næringsrig.

• Pleje & spredning: Melisse vokser meget kraftigt! Den breder sig gerne i haven via rodudløbere og selvsåning. Hvis man vil forhindre dette, bør den dyrkes i en potte eller beskæres kraftigt før blomstring/frømodning. Beskæring fremmer desuden et friskt, busket nyt skud.

Oprindelse Melisse stammer oprindeligt fra det østlige Middelhavsområde og Vestasien. I den tidlige middelalder bragte benediktinermunke planten over Alperne til Centraleuropa, hvor den siden er blevet hjemmehørende i bondehaver.

Indholdsstoffer Planten har især sine værdifulde egenskaber takket være sine æteriske olier (citral, citronellal og geraniol), som sørger for den intense citronduft. Desuden indeholder den vigtige garvestoffer (især rosmarinsyre), bitterstoffer og flavonoider.

Anvendelse

• I køkkenet: Perfekt til forfriskende te, limonader, cocktails eller som aroma i desserter, frugtsalater og kvarkdesserter. Den fine citronsmag passer også fremragende til fisk og fjerkræ. Tip: Brug altid bladene friske, og kog dem ikke med, da de ellers mister aroma!

• Som lægeplante: Traditionelt værdsat for sin beroligende, krampeløsende og let antivirale virkning. Anvendes ofte ved nervøst betingede søvnproblemer, mave-tarm-gener eller i salver mod forkølelsessår.

Historie Melisse har en kongelig fortid: I år 812 beordrede Karl den Store i sin landgodsforordning (Capitulare de villis), at denne urt skulle dyrkes i alle kloster- og apotekerhaver i hans rige. Den berømte læge Paracelsus (1500-tallet) kaldte den ligefrem for "livseliksiren". Desuden er den stadig hovedbestanddelen i den berømte "karmeliterånd" (kendt f.eks. som Klosterfrau Melissengeist).

Kuriositeter Det botaniske navn Melissa stammer fra græsk og betyder ganske enkelt "honningbi". Navnet passer perfekt: Planten tiltrækker nærmest magisk bier. Allerede i antikken anbefalede lærden Plinius at gnide nye bistader med melisseblade for at tiltrække sværme og knytte bierne til deres nye hjem.