Tigerfod-pragtvindsel (Ipomoea pes-tigris) - frø - Det eksotiske blikfang

Tigerfod-pragtvindelen, botanisk Ipomoea pes-tigris, er en usædvanlig, hurtigtvoksende klatreplante fra snerlefamilien (Convolvulaceae). Den iøjnefaldende navn skyldes det karakteristiske, dybt lappede løv, hvis form minder om et tigerfodaftryk. Med sit tætte, behårede løvværk og de elegante tragtblomster skaber den på kort tid en vertikal, eksotisk beplantning ved espalierer, hegn eller på sommerens altan.

Leveringsomfang: 8 frø

Det mest iøjnefaldende kendetegn ved Ipomoea pes-tigris er uden tvivl det håndfligede løv, som normalt har fem til ni dybe lapper. Både stængler og blade er dækket af fine, udstående hår, hvilket giver hele planten en fascinerende, næsten fløjlsagtig tekstur. Denne fine behåring fungerer på det naturlige voksested som en effektiv beskyttelse mod for kraftig solstråling og fordampning.

Som slyngende klatreplante har tigerfod-pragtvindelen unbedingt brug for et stabilt klatrestativ, som den i løbet af en varm sommer uden problemer kan nå en højde på to til tre meter. En placering i fuld sol til højst halvskygge, meget varm og beskyttet mod vind er ideel. Substratet bør være strukturbestandigt, humusrigt og frem for alt særdeles veldrænet. En generøs berigelse af jorden med mineralske bestanddele som pimpsten, zeolit eller lava forebygger stående vand, som rødderne er yderst følsomme over for og hurtigt reagerer på med råd. Regelmæssig, gennemvædende vanding er vigtig på varme dage, men vandet skal altid kunne løbe godt fra. Da planten er absolut frostfølsom, dyrkes den i Centraleuropa som en klassisk etårig og må først flyttes ud efter ishelgenerne.

Fra højsommeren åbner snerlen utallige, sarte tragtblomster, der stråler i farver fra hvid til bløde rosa- og violettoner. Som det er typisk for pragtvindeler, åbner blomsterne tidligt om morgenen og lukker sig igen ved kraftig middagssol, hvilket giver planten en dynamisk, daglig forandring.

Ipomoea pes-tigris' naturlige udbredelsesområde strækker sig over de tropiske regioner i Afrika, Asien samt store dele af Australien. Her vokser den fortrinsvis i åbne skove, ved skovkanter og i varme områder nær kysten. I traditionel asiatisk og afrikansk folkemedicin blev plantedele historisk anvendt til forskellige udvortes formål. I resten af verden værdsættes den i dag især som en botanisk kuriositet og en hurtigtvoksende samlersort til usædvanlige havedesigns.