Oca/ knoldet surkløver (Oxalis tuberosa) - Inkaernes farverige guld

Farverige, rillede knolde, der lyser som små ædelsten? Synet af denne fascinerende grøntsag tiltrækker helt sikkert opmærksomhed! Oca er ikke kun en ægte sjældenhed i vores haver, men også den vigtigste rodfrugt i Andesbjergene efter kartoflen. Hvis du har lyst til en ny, forfriskende smagsoplevelse, er denne knoldgrøntsag et oplagt valg: De spektakulært farvede knolde i røde, rosa, gule, hvide og orange nuancer forener en sprød tekstur med en fin, citronfrisk aroma, der bliver herligt sødlig og nøddeagtig under tilberedningen - præcis som inkaerne satte pris på det for tusinder af år siden.

Leveringsomfang: 1 ungplante i 7 cm potte.

Vækst & udseende

• Levetid: Flerårig, men dyrkes som regel som etårig hos os, da knoldene høstes sidst på efteråret.

• Væksthøjde: Vokser som en busket, kompakt plante og bliver omkring 30 til 50 cm høj.

• Vækstform: Danner bunddække og vokser pudeformet med kødfulde, rødligt anløbne stængler og saftigt grønne, kløverlignende blade. Den egner sig også fremragende som dekorativ underbeplantning.

• Blomst & frugt: Om sommeren viser der sig små, lysende gule tragtblomster. Det egentlige højdepunkt vokser dog skjult under jorden: de farverige, skinnende knolde med deres karakteristiske, furede struktur.

• Indholdsstoffer: Oca tilhører surkløverfamilien og indeholder - ligesom rabarber eller syre - oxalsyre, som giver den en forfriskende syrlighed i rå tilstand. Hvis man er følsom over for oxalsyre, bør den helst spises kogt.

Værd at vide

• Andre navne: Ud over den almindelige betegnelse Oca eller Oka er planten på tysk kendt som knoldet surkløver eller peruansk surkløver. På det oprindelige sprog quechua hedder den Uqa. I New Zealand markedsføres den som New Zealand Yam eller blot Yam, mens den i Colombia og Venezuela findes under navnene Hibia eller Cuiba.

• Oprindelse & historie: Den stammer fra Andesbjergenes barske højlandsområder, især Peru og Bolivia, hvor den allerede blev dyrket intensivt i førcolumbiansk tid - længe før europæernes ankomst. For de oprindelige folk og senere inkaerne var oca en vigtig basisfødevare, som spillede en afgørende rolle for fødevaresikkerheden. Den er ekstremt tilpasningsdygtig, vokser i højder på op til 4.000 meter og klarer sig uden problemer i kølige, regnfulde somre samt på mager, stenet jord. I midten af 1800-tallet kom planten til Europa og lidt senere til New Zealand. Mens den længe forblev en absolut sjældenhed i Europa, er den i dag yderst populær i New Zealand og kan findes i ethvert supermarked.

• Kuriositeter fra hjemlandet: I Sydamerika findes der en traditionel metode: Efter høsten lægges oca-knoldene i den skarpe sol i nogle dage. Denne proces kaldes "hærdning". Derved nedbrydes den indeholdte syre, og knoldene bliver betydeligt sødere.

Anvendelse

• I køkkenet: En sand allrounder! Rå og skåret i skiver giver knoldene en sprød tekstur og et citruskick i enhver salat. Kogt, stegt eller tilberedt som ovngrøntsag udfolder de en blød, sødlig og kartoffelagtig aroma. Tip: De syrlige blade kan også bruges som dekorativt tilbehør i salater.

Placering, pasning & andre vigtige ting

• Placering: Sol til halvskygge. Oca foretrækker det køligt og fugtigt om sommeren - varme, ekstremt tørre placeringer tåler den mindre godt.

• Pasning: Dyrkningen er meget enkel. Den har brug for en løs jord og regelmæssig vanding. Det vigtigste er tålmodighed: Oca er en kortdagsplante. Knolddannelsen begynder først sent på året, fra september, når dagene bliver betydeligt kortere. Om efteråret kan man hyppe jord op omkring stænglerne som ved kartofler for at øge udbyttet.

• Høst & overvintring: Høsten sker så sent som muligt. Først når den første kraftige frost får bladene over jorden til at fryse, er det tid til at tage knoldene op af jorden. Hvis du vil dyrke oca igen næste år, opbevares nogle af knoldene mørkt, køligt og frostfrit, for eksempel i fugtigt sand. Om foråret kan de igen plantes som læggemateriale.

Udplantning & placering

• Udendørs: Først efter ishelgenerne, midt i maj, når der ikke længere er risiko for sen nattefrost.

• Tip til dyrkningen: Da oca har brug for et så langt, frostfrit efterår som muligt for at danne mange knolde, anbefales det at plante den direkte i store krukker på mindst 10 til 15 liter eller i højbede. Når den første frost truer i slutningen af oktober, kan krukken flyttes hen til en beskyttet husmur eller ind i drivhuset. På den måde kan vækstperioden forlænges med værdifulde uger.

Traditionel opskrift: Ovnbagt oca på andinsk vis (Oca al Horno)

I Andesbjergene tilberedes oca ofte meget enkelt for at fremhæve dens egen smag. Denne traditionelle opskrift benytter processen med "hærdning" i solen for at gøre knoldene ekstra søde.

Ingredienser:

• 500 g oca-knolde (uskrællede)

• 1 til 2 spsk. planteolie

• Groft havsalt

• Serveringsforslag: En mild, frisk ost, for eksempel Queso Fresco, alternativt fåreost eller hytteost, samt en let stærk chilisalsa.

Tilberedning:

1. "Hærdning": Læg de nyhøstede knolde et solrigt sted, for eksempel i vindueskarmen, i 3 til 5 dage.

2. Børst de solmodnede knolde grundigt under rindende vand. Skrællen skal blive på, da den får en dejlig tekstur under bagningen.

3. Vend knoldene med olien i en skål, så de bliver let dækket.

4. Fordel dem på en bageplade, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200°C (over-/undervarme) i cirka 20 til 30 minutter. Ocaerne er færdige, når de giver let efter ved tryk, og skrællen begynder at blive en smule rynket.

5. Drys de varme knolde med groft havsalt, og servér dem traditionelt sammen med den friske ost.