Oca/ Knoldsyre (Oxalis tuberosa) - Plantknolde XXL - Inkaernes farverige guld

Ved bestillinger på 50 € eller mere kan du vælge en portion Oca-knolde som gratis vare!

Farverige, riflede knolde, der lyser som små ædelsten? Synet af denne fascinerende grøntsag tiltrækker helt sikkert opmærksomhed! Oca er ikke kun en ægte sjældenhed i vores haver, men også den vigtigste rodfrugt i Andesbjergene efter kartoflen. Hvis du har lyst til en ny, forfriskende smagsoplevelse, er denne knoldgrøntsag lige sagen: De spektakulært farvede knolde i røde, rosa, gule, hvide og orange nuancer kombinerer en sprød konsistens med en fin, frisk citrussmag, der bliver dejligt sødlig og nøddeagtig under tilberedningen - præcis som inkaerne satte pris på det for tusindvis af år siden.

Leveringsomfang: 1 portion knolde (70 gram+, 1-3 stk.)

Bemærk: Hver knold på billedet vejer omkring 70-90 gram.

Opbevar knoldene mørkt og køligt (3-10°C), efter du har modtaget dem. Det er bedst at pakke dem ind i sand. Sandet må dog hverken være tørt eller for fugtigt.

Vækst & udseende

• Levetid: Flerårig, men dyrkes som regel som etårig hos os, da knoldene høstes sent på efteråret.

• Væksthøjde: Vokser som en busket, kompakt plante og bliver omkring 30 til 50 cm høj.

• Vækstform: Dækkende og pudeformet med kødfulde, rødligt anløbne stængler og saftigt grønne, kløverlignende blade. Den gør sig også glimrende som dekorativ underbeplantning.

• Blomst & frugt: Om sommeren viser der sig små, strålende gule tragtblomster. Det egentlige højdepunkt vokser dog skjult under jorden: de farverige, blanke knolde med deres markante, furede struktur.

• Indholdsstoffer: Oca tilhører surkløverfamilien og indeholder ligesom rabarber eller skovsyre oxalsyre, som giver den en forfriskende syrlighed i rå tilstand. Personer, der er følsomme over for oxalsyre, bør helst spise den tilberedt.

Værd at vide

• Andre navne: Ud over de almindelige betegnelser Oca eller Oka er planten på tysk kendt som knoldet surkløver eller peruviansk surkløver. På det oprindelige sprog quechua hedder den Uqa. I New Zealand markedsføres den som New Zealand Yam eller blot Yam, mens den i Colombia og Venezuela findes under navnene Hibia eller Cuiba.

• Oprindelse & historie: Den stammer fra Andesbjergenes barske højlandsområder (især Peru og Bolivia), hvor den allerede blev dyrket intensivt i præcolumbiansk tid - længe før europæernes ankomst. For de oprindelige folk og senere inkaerne var Oca en vigtig basisfødevare, der spillede en afgørende rolle for fødevaresikkerheden. Den er ekstremt tilpasningsdygtig, vokser i højder på op til 4.000 meter og klarer også kølige, regnfulde somre samt fattig, stenet jord uden problemer. I midten af 1800-tallet kom planten til Europa og lidt senere til New Zealand. Mens den længe forblev en absolut sjældenhed i Europa, er den i dag yderst populær i New Zealand og findes i alle supermarkeder.

• Kuriositeter fra hjemegnen: I Sydamerika findes en traditionel metode: Efter høsten lægges Oca-knoldene i den direkte sol i nogle dage. Denne proces kaldes "hærdning". Derved nedbrydes den indeholdte syre, og knoldene bliver betydeligt sødere.

Anvendelse

• I køkkenet: En ægte allrounder! Rå og skåret i skiver tilfører knoldene en sprød konsistens og et syrligt citruskick til enhver salat. Kogte, stegte eller tilberedt som ovngrøntsag udvikler de en blød, sødlig og kartoffelagtig smag. Tip: De syrlige blade kan også bruges som dekorativt tilbehør i salater.

Placering, pleje & andre vigtige ting

• Placering: Sol til halvskygge. Oca trives bedst med kølige og fugtige forhold om sommeren - varme, ekstremt tørre placeringer tåler den mindre godt.

• Pleje: Dyrkningen er meget ukompliceret. Den har brug for løs jord og regelmæssig vanding. Det vigtigste er tålmodighed: Oca er en kortdagsplante. Knolddannelsen begynder først sent på året (fra september), når dagene bliver betydeligt kortere. Man kan hyppe stænglerne om efteråret ligesom ved kartofler for at øge udbyttet.

• Høst & overvintring: Høsten finder sted så sent som muligt. Først når den første hårde frost får bladene over jorden til at fryse, er det tid til at tage knoldene op af jorden. Hvis du vil dyrke Oca igen næste år, kan du opbevare nogle af knoldene mørkt, køligt og frostfrit (f.eks. i fugtigt sand). Om foråret kan de plantes igen som "såsæd".

Udplantning & placering

• Udendørs: Først efter ishelgenerne (midt i maj), når der ikke længere er risiko for sen nattefrost.

• Tip til dyrkningen: Da Oca har brug for et så langt, frostfrit efterår som muligt for at danne mange knolde, anbefales det at plante den direkte i store krukker (mindst 10 til 15 liter) eller højbede. Når den første frost truer i slutningen af oktober, kan krukken flyttes hen til en beskyttet husmur eller ind i drivhuset. På den måde kan vækstperioden forlænges med værdifulde uger.

Traditionel opskrift: Ovnbagt Oca på andinsk vis (Oca al Horno)

I Andesbjergene tilberedes Oca ofte meget enkelt for at fremhæve dens egen smag. Denne traditionelle opskrift benytter processen med "hærdning" i solen for at gøre knoldene særligt søde.

Ingredienser:

• 500 g Oca-knolde (med skræl)

• 1 til 2 spsk. planteolie

• Groft havsalt

• Det passer godt til: En mild, frisk ost (f.eks. Queso Fresco, alternativt fåreost eller hytteost) og en let stærk chilisalsa.

Tilberedning:

1. "Hærdning": Læg de friskhøstede knolde på et solrigt sted (f.eks. i vindueskarmen) i 3 til 5 dage.

2. Børst de solmodne knolde grundigt under rindende vand. Skrællen skal blive på, da den får en dejlig konsistens under bagningen.

3. Bland knoldene med olien i en skål, så de bliver let dækket.

4. Fordel dem på en bageplade, og bag dem i den forvarmede ovn ved 200°C (over-/undervarme) i cirka 20 til 30 minutter. Oca-knoldene er færdige, når de giver let efter ved tryk, og skrællen begynder at blive en smule rynket.

5. Drys de varme knolde med groft havsalt, og servér dem traditionelt sammen med den friske ost.