Bukkehorn/ Græsk hø (Trigonella foenum-graecum) - Frø - Krydret allrounder

Bukkehorn er en traditionel, varmeelskende og etårig krydder- og lægeplante fra ærteblomstfamilien. Den danner fine, kløverlignende blade og blomstrer om sommeren med fine, lysegule til cremehvide blomster. Sit danske navn har den fået på grund af de lange, buede bælgfrugter, der visuelt minder stærkt om hornene på en gedebuk. Hele planten udsender en intens, krydret duft, der straks leder tankerne hen på orientalske karryblandinger. Til krydderurtehaven eller den store krukke på altanen er den en stor berigelse.

Leveringsomfang: 20/ 50/ 200 frø

Planten trives på en solrig og beskyttet placering. Den vokser opret, let forgrenet og når afhængigt af voksestedets forhold en højde på ca. 30 til 60 cm. Da bukkehorn danner en ret dyb pælerod, bør jorden være dyb og veldrænet. Hvis den dyrkes i krukke, bør man vælge en tilsvarende dyb beholder.

Hvad plejen angår, er den yderst nøjsom. Da bukkehorn hører til bælgplanterne (ærteblomstfamilien), indgår den en symbiose med knoldbakterier ved rødderne og binder selv kvælstof fra luften. Derfor undlader jeg helt ekstra gødning til denne plante! Et overskud af næringsstoffer skader snarere planten, får den til at vokse for frodigt og forringer den fine aroma. Jeg sår den blot i almindelig, godt løsnet havejord - det er fuldt ud tilstrækkeligt som grundlag for hele sæsonen.

Bukkehorn er en ægte allrounder i køkkenet. De modne, tørrede frø er en uundværlig bestanddel af næsten enhver god karryblanding og giver også hjemmebagt brød en vidunderlig, rustik krydring.

Mit kulinariske tip: Rist de hårde frø kort på en pande uden fedtstof, før de stødes i en morter. Det fjerner den lette bitterhed og intensiverer den varme, nøddeagtige aroma enormt.

Ud over frøene kan bladene også bruges - enten friske i salat eller tørrede. I det indiske og persiske køkken værdsættes de tørrede blade højt under navnet "Kasuri Methi". Hvis man får lyst til aromaen uden for sæsonen, egner frøene sig også fremragende til at dyrke krydrede spirer eller microgreens på vindueskarmen året rundt.

Bukkehorn har en imponerende lang kulturhistorie. Allerede i det gamle Egypten blev den dyrket i stor stil; man fandt endda frøene som værdifulde gravgaver i faraonernes gravkamre. I Centraleuropa beordrede Karl den Store i år 795 i sin berømte landgodsforordning (Capitulare de villis) systematisk dyrkning af planten i de kejserlige haver for at sikre forsyningen af riget. Også universalgenier som Hildegard von Bingen og senere præsten Sebastian Kneipp satte stor pris på planten og anvendte den på grund af dens alsidige egenskaber som en fast del af den traditionelle urtemedicin.