Månedens plante i september: Den japanske mispel

Drømmer du også ofte om et strejf af tropisk stemning, omgivet af stedsegrønne blade og en frugt, der smager intenst af varme sommerdage? Og alt dette på et fascinerende træ, der netop åbner sine blomster midt i den våde og kolde vinter? Så vil jeg i dag præsentere en helt særlig plante på min blog, som forener alle disse egenskaber: den japanske mispel. Den er et absolut højdepunkt for ambitiøse planteelskere, stolte vinterhaveejere og alle, der leder efter en virkelig usædvanlig krukkeplante, som man ikke finder i ethvert almindeligt havecenter.

Da denne vidunderlige plante er elsket af haveentusiaster og feinschmeckere over hele verden, møder du sikkert utallige forskellige betegnelser. Hvis du slentrer gennem middelhavshaver på ferien eller læser internationale opskrifter, møder du den på engelsk som Loquat, i Spanien som Níspero, i Italien som Nespolo eller i Asien under de klangfulde navne Biwa og Pípa. I daglig tale kaldes den ofte bare mispel. Her er det dog vigtigt at være botanisk opmærksom: Den må under ingen omstændigheder forveksles med vores hjemmehørende ægte mispel, hvis grove frugter først bliver bløde og spiselige efter den første frost.

På trods af sit måske lidt misvisende tyske navn stammer den japanske mispel oprindeligt fra de fugtige, tempererede bjergskove i det centrale Kina. Derfra begyndte den allerede for over tusind år siden sin rejse til Japan, hvor den er dybt forankret i den asiatiske havekultur. Først langt senere nåede den med søfarere til Middelhavsområdet. I dag præger den det sydlige landskab dér og vokser som et værdsat, tæt løvdækket skyggetræ og værdifuldt frugttræ i utallige haver og maleriske gårdhaver.

Mispelen er et ægte arkitektonisk mesterværk i naturen, som tiltrækker sig opmærksomhed på alle årstider. Som et stedsegrønt, lille træ eller en stor busk danner den med årene en prægtig, bred krone. Et absolut blikfang er dens majestætiske blade, som bliver op til 25 centimeter lange. De er stærkt læderagtige, blanke og dybt mørkegrønne på oversiden og dækket af et tæt, blødt, hvidbrunt dun på undersiden. Denne fine uld beskytter bladene mod for kraftig fordampning i solen og gav planten dens karakteristiske tyske navn.

Det allermest fascinerende ved den er dog den usædvanlige rytme i dens blomstringstid: Den blomstrer netop, når de fleste andre planter sover i dyb vinterdvale. Mellem november og februar åbner de cremehvide blomsterstande sig og udsender en intens, uimodståelig duft af søde mandler og fin vanilje, som forvandler enhver vinterhave til en lille oase af velvære på grå dage.

Selvom den ser så eksotisk ud, er mispelen en overraskende robust ledsager. Den foretrækker en solrig, behageligt varm og godt vindbeskyttet placering. Voksne, veletablerede planter har en bemærkelsesværdig tolerance og tåler kortvarigt let frost ned til omkring minus otte til minus ti grader. Da den imidlertid blomstrer midt om vinteren, vil de sarte blomsteranlæg uundgåeligt fryse bort i hjemlige frilandshaver ved iskolde temperaturer, og den eftertragtede frugthøst udebliver derfor desværre helt på vores breddegrader.

Derfor anbefaler jeg på det kraftigste, at du dyrker den i en stor, stabil krukke. På den måde kan du overvintre den lyst og køligt, men helt frostfrit i de mørke måneder. Kun i ekstremt milde vinområder kan man overveje at plante den permanent ud i haven med en meget god vinterbeskyttelse. I den varme årstid bør du vande den regelmæssigt og grundigt, men undgå absolut vandmætning omkring rødderne, da det meget hurtigt fører til råd. I den primære vækstperiode om foråret og sommeren glæder den sig over tilførsel af næring hver anden uge med en kvalitetsgødning til krukkeplanter. Et stort plus: Så snart planten er blevet ældre og har slået gode rødder i sin beholder, tåler den også længere tørkeperioder bemærkelsesværdigt godt.

Hvis man først én gang har plukket og smagt frugterne friske fra træet på en ferie ved Middelhavet, glemmer man aldrig denne smag. De blommesstore, ovale til pæreformede frugter lyser, når de er modne, i en varm og appetitlig gulorange farve. Når man bider i dem, byder de på en sand, utroligt saftig og sødsyrlig smagseksplosion. Den fine aroma minder om en himmelsk, kompleks blanding af moden fersken, abrikos og æble, raffineret afrundet med et forfriskende strejf af citrus.

De smager allerbedst, når du spiser dem friske direkte fra hånden, for den sarte, let behårede skal kan nemt trækkes af. De aromatiske frugter egner sig dog også fantastisk til videreforarbejdning til eksotiske marmelader, kraftige chutneyer til ost eller som et visuelt og smagsmæssigt højdepunkt i frugtige sommerdesserter. Sørg blot altid for ikke at spise de store brune kerner indeni, da de ligesom hos mange andre frugter fra rosenfamilien indeholder blåsyre.

Ud over frugternes gode smag har planten meget mere at byde på. I traditionel kinesisk og japansk medicin tørres de store, læderagtige blade nænsomt og brygges som den såkaldte Biwa-te. Denne aromatiske te siges traditionelt at have en lindrende og beroligende virkning ved vedvarende hoste og lette maveproblemer. En virkelig fascinerende og alsidig plante, der taler til alle sanser.

Hvis du nu også har fået rigtig lyst til at få dette fantastiske stykke eksotisk natur hjem på terrassen eller i vinterhaven, har jeg gode nyheder til dig. Du finder kraftige, kærligt plejede unge planter af japansk mispel direkte i min onlineshop. Da jeg ikke har et typisk gartneri i baggrunden, tager jeg mig helt alene af hvert eneste trin. Hver plante bliver personligt passet, pakket og sendt af sted af mig.

Og glem ikke: Ved en bestillingsværdi på 55 euro eller mere overtager jeg alle forsendelsesomkostninger for dig.